Læber

Hvis dine læber mangler form eller farve, kan man med permanent makeup skabe lige det, du mangler.

 

Hvis dine læber mangler form eller farve, kan jeg med permanent makeup, skabe lige det du mangler. Læberne kan pigmenteres med en fin kontur der giver den perfekte læbekant. Det er forskelligt hvad behovet er – om de blot skal være tonet i farven, eller om man vil have mere definerede læber.

Læber kan forstørres hvor det passer naturligt, og der findes et hav af farver at vælge imellem.

Jeg tegner altid læberne op og vi bliver enige om form og farve inden behandlingen.

Før behandling

Inden du bestiller behandlingen skal du være opmærksom på følgende.

Har du tidligere haft forkølelsessår/herpes, vil jeg anbefale en behandling med Aciclovir som forbyggende kur dagen inden behandlingen og efterfølgende 4 dage. Dette reducerer sandsynligheden for et udbrud, da behandlingen kan fremprovokere det. Aciclovir er receptspligtigt.

Det er vigtigt at huden er sund og rask, uden sår eller solskoldning – undgå intensiv solbadning et par uger optil behandlingen.

Når du ankommer til behandlingen starter jeg med at bedøve læberne, med lokalbedøvende creme. Herefter tegner vi op inden jeg går i gang.

Efter behandling

Umiddelbart efter behandlingen kan læberne i nogle tilfælde være hævet i et døgns tid. Bedøvelsen varer et par timer efter behandlingen og læberne vil her føles mere hævede end de er.

Der vil være meget overskudsfarve lige efter behandlingen som medfører at læber ser væsentligt mere farvede ud. Farven vil skalle af de kommende dage, og efter cirka 4-5 dage er det meste af overskudsfarven væk og efter 14 dage ses det endelige resultat.

Der skal altid minimum 2 behandlinger til og der skal gå 4 uger mellem behandlingerne. Begge behandlinger er inkluderet i prisen første gang du får lavet behandlingen.

Læberne må ikke smøres de første 2 timer efter behandlingen. Herefter smøres de efter behov, og kan føles ekstra tørre optil 3 uger efter behandlingen.

Jeg anbefaler en pathenol/klorhexidin salve og en rigtig god læbebalsam til at holde læberne fugtede.

Den efterfølgende uge må der ikke bades i klor- og saltvand.

Der må ikke pilles i de tørre læber og ingen intensiv solbadning de efterfølgende 2 uger.

Føles det som om et forkølelsessår/herpes udbrud er på vej behandles det med det samme med Aciclovir, Zovir eller tilsvarende produkt.

BOOK EN TID – SE KLINIKKER

 
 
 

Denne hjemmeside benytter cookies for at hjælpe os med at forbedre din oplevelse hos os.